Suge-blæseanlæg

Remtrukket

Med anvendelse af blæseren fra Tyske Kaeser til suge-blæseanlæg, er der skabt mulighed for højere ydelser, og kortere suge tider. Den nye blæser er af typen, Kaeser OMEGA 63P, der fremstilles af verdens største producent af kapselblæsere, Kaeser Kompressorer i Tyskland. Blæseren er fremstillet med hensyntagen til høje driftskrav og er konstrueret med kraftige aksler, dobbelte tætninger og forstærkede tandhjul og lejer. Det remtrukne anlæg leveres med lyddæmpere i aluminium, der foruden at holde vægten nede, ligeledes leder varmen bedre væk fra blæseren. Rørføring laves i 6” stålrør, der varmgalvaniseres for lang holdbarhed.

Filterkassen er opbygget i 4 mm aluminium plade med indbyggede forstærkninger. Aluminium vejer ca. 1/3 af stål og vores filterkasser er derfor de letteste på markedet. Der er monteret 12 firkantede poser, der giver et stort filterareal Filterkassen er udstyret med en elektronisk renseenhed, ligeledes opbygget i aluminium.

Slusen er udstyret med udskiftelige slidplader på ende dækslerne, så det ikke er nødvendigt, at udskifte hele dækslet når dette er slidt. Slusen findes i tre modeller, 4 ½” til ren aflæsning, og 5” og 6” til sugning og aflæsning.

Hydraulisk trukket

Det hydrauliske anlæg giver mulighed for at montere blæseren på en sættevogn, eller container. Anlægget drives af en kraftig hydraulikmotor der forbindes til for vognens hydraulikpumpe. Det hydrauliske anlæg har den fordel at det kan monteres både under traileren, og på bagsmækken, så der herved bliver så kort rørføring som muligt mellem blæser og filterkasse.

Download brochure her
Nordjysk Blæser-Service Sagavej 58 9260 Gistrup +45 9831 4655  
Samarbejdspartnere HMF Kaeser Tarpline  
© 2024 Nordjysk Blæser-service | Made & hosted by Ladefoged IT